En af de vigtigste ting på en tur er at sikre at gruppen får en god oplevelse med maden. Du kan som turleder have flere forskellige tilgange til det at lave mad i gruppen.
Du kan gøre deltagerne ansvarlige for deres egen mad. Det er let, du får uddellegeret ansvaret, deltagerne er sikre på at de får den mad de mener er er tilstrækkelig.
Du kan sikre at maden er lavet hjemmefra, så det er udpakning og opvarming. Det er let og kræver kun en smule forberedelse. Du kan med fordel uddellegere ansvaret for maden til deltagerne
Du kan sikre at der er købt ind og at maden laves på lejrpladsen.
Alle tre muligheder er lige gode og det kommer an på hvad du som turleder vælger at prioritere. Er jeg afsted med en gruppe jeg kender godt, vil jeg vælge 1 eller 3. afhængig af om gruppen finder glæde i det sociale samvær ved madfremstilling eller om mad er en praktisk foranstaltning der blot skal håndteres. Er jeg afsted med en gruppe af ukendte deltagere vil jeg typisk vælge 2 fordi jeg så er sikker på at alle får et godt måltid mad og det er forholdsvist let at gå til.
Jeg vil under alle omstændigheder sikre mig at have en ekstra omgang mad (en pose frysetørret mad der ikke fylder) og som kan tages med hjem igen.
Som turleder er det rigtigt fornuftigt hvis du har noget ekstra med. Det kan både være chokolade, slik, kiks osv., noget som lige kan få smilet frem hos de øvrige deltagere.
(Gælder generelt for stormkøkkener).