Positionering af dig selv på vandet kan huskes gennem remsen C.L.A.P, remsen hjælper dig til at bevæge dig rigtigt rundt i din gruppe indtil du har indarbejdet et godt mønster som en ubevidst vane. C.L.A.P er fra engelsk og nedenfor kan du se hvad det dækker over.
Uden kommunikation er det umuligt at lede en tur, hvilket betyder at alle deltagere agerer som individer i stedet for at agerer som en gruppe-
Signaler som aftalt under briefingen er meget mere anvendelige end du måske tror. Derfor er det vigtigt at de er aftalt på forhånd og de skal være meget simple.
VHF radioer eller walkie talkies er enormt parktiske. De kan bruges til intern kommunikation i gruppen og sikre god koordinering. En VHF radio kan kun bruges til nødstilfælde, hvorimod to kan bruges aktivt internt i gruppen. I danmark er der mobildækning næsten alle steer og det kan bruges til kontakt til land, et minu ved smartphones er at de virker overraskende dårligt med våde fingre
Du kan nærmest ikke kommunikere for meget eller kommunikere noget der ødelægger din tur. Det sagt er er selvfølgeligt noget der er mere hensigtsmæssigt end andet. Det kan godt svare sig at øve sig på forhånd.
Line og sight betyder at du hele tiden har alle i gruppen i dit synsfelt og at du er placeret så alle i gruppen kan se dig. Det er rigtigt svært at lede en gruppe af individer dr ikke kan se dig. Kan du se alle har du også hele tiden en fornemmelse af at alle i gruppen er OK og hvis der indtræffer hændelser, har du bedre mulighed forat reagere på det før det bliver til en kritisk situation.
Avoidance of risk betyder at du skal undgå fareelementer. Det er meget lettere at forebygge en situation end at skulle håndtere den med potentielle ubehageligheder til følge. Det er meget lettere at sikre en overfart over en sejlrene med megen trafik på en velstruktureret måde end at skulle samle deltagere op fordi de var uopmærksomme på trafikken. På en tur skal du hele tiden justere planen og sikre at I som gruppe undgår en træls situation, alternativet er at deltagere for en utryg eller potentielt farlig oplevelse. Det at undgå farer er naturligvis en subjektiv størrelse som hænger tæt sammen med dit temperament som turleder.
Den bedste position for dig som turleder er det sted i gruppen, hvor du bedst kan sikre de øvrige punkter kan udøves. Du kan ikke hjælpe grupens medlemmer, hvis du ikke kan kommunikere med gruppen. Det er svært at have overblik over hvilke ting I måske skal undgår, hvis du ikke er placeret så du kan orientere dig mod de udfordringer der kan komme jeres vej. Du skal være et sted hvor du har overblik over hele gruppen. Sidst men ikke mindst kan det ofte (ikke altid) svare sig at du ligger dig mellem den øvrige gruppen og det punkt der har den største udfordring. Det kan f.eks. være du ligger dig mellem gruppen og en sejlrende, eller placerer dig oppe foran når I skal runde et hjørne, hvor der ikke er fri sigt. Igen er er ingen eksakte regler.
Som beskrevet i afsnittet om organisering på vandet så kan det være nødvendigt at går fra løs til stram styring på grund af af udfordringer. Det kan være at I skal krydse en befærdet sejlrute, eller der kommer en tåge rullende,, det bliver mørkt osv. Her er det vigtigt at sætte C.L.A.P. i spil i forhold til den måde du arbejder med gruppen.
Er du hele tiden opmærksom og tænker på C.L.A.P så er du godt på vej i forhold til at placere dig godt på vandet.