Organisering

Hvad skal du tænke på når du har en gruppe på vandet - hvordan sikrer du du at du har et tilstrækkeligt overblik over din gruppe?

Generelt kan det siges at jo mindre du skal træde i karakter som turleder, jo bedre en tur har din gruppe. Mennesker kan som regel godt lide at kunne bevæge sig frit under ansvar frem for at blive underlagt meget faste rammer. Det kan du overveje som turleder.

En uerfaren turleder har ofte et ret stor behov for kontrol for at føle sig tryg, som en konsekvens af det, ser man hyppigt at folk bliver sat sammen to og to. Det kan være lidt anstrengende at ro sammen med en som man ikke selv har valgt at ro sammen med og hvor kemien ikke er fantastisk. Den slags låsninger kan være med til at gøre en velorganiseret tur træls.

En mere erfaren turleder vil typisk give mere los og give sin gruppe mere løse instrukser i retning af, at man som deltager skal blive inden for høredistance. Det giver deltagerne mulighed for at skifte selskab og evt. ro lidt for sig selv uden at melde sig ud af gruppen. Samtidigt giver det mulighed for turlederen for at kunne stramme op på organiseringen, hvis der er forhold der kræver det.

Psykologisk er det sådan at en gruppe der underlagt meget faste rammer (høj grad af kontrol) mister initiativ og handlekraft.

Det er uhensigtsmæssigt at have taget initiativet ud af gruppen med mindre at udfordringen virkelig kræver det. For alle parter er det sjovest og mest tilfredstilende at have så stor frihedsgrad som muligt.

Som turleder kan du placere dig på forskellig vis. Der er ikke nogen entydig god placering, den er situationsbestemt. Som grundregel kan man sige at du som turleder skal placere dig ml. et faremoment (eksempler) og gruppen. Ofte kan du som turleder bruge din position til at trække en gruppe i en bestemt retning. Hvis du synes en gruppe er komme for langt til havs, kan du ligge dig ml. gruppen og land og stille og roligt "trække" gruppen ind mod kysten.

Hvis du som turleder er opmærksom på principperne i C.L.A.P, så er der meget af det der handler om organisering på vandet der stille og roligt giver sig selv.

Jeg bruger ofte det lille trick at samle gruppen forholdsvist hyppigt, men ellers lade dem ro uden hård organisering fra punkt til punkt. Det gør at jeg let kan holde gruppen samlet og stadigt give deltagerne en oplevelse af frihed. Når gruppen samles kan man altid give de sidst ankomne en ekstra pust ved at fortælle en anekdote, komme med et godt råd, byde en karamel rundt etc.

jeg sikrer ofte at forskellige af gruppens deltagere er ansvarlige for at tage teten frem til næste punkt jeg har defineret. Det frigør mig selv, involverer deltagerne og sætter en tydelig retning for hele gruppen.

Som turleder udnævner jeg som regel "en næstkommanderende” i fald jeg selv bliver ukampdygtig. Det er min oplevelse at det skaber en tryghed at være tydelig om hvem der overtager i det tilfælde.