Når man skal på tur er det af mange grunde vigtigt at kende vejrudsigten. Vejrudsigten er vigtig i forhold til ruteplanlægningen, den er vigtig i forhold til påklædning og den er vigtigt i forhold til den mentale forberedelse for dig som turleder.
I udgangspunktet vil du gerne vide lidt om hvordan vejret har været op til turen. Hvad du kan forvente under turen og hvordan det bliver efter turen. Din viden om vejret før under og efter gør det lettere for dig at planlægge. Din viden om hvordan forhold har været inden i tager på tur sammenholdt med vejrudsigten for selve turen kan give dig et billede af hvad du kan forvente på det sted du overvejer at planlægge din tur.
Viden om hvad der forudsagt til efter din tur, sammenholdt med den aktuelle vejrudsigt, giver dig et billede af hvordan foholdende vil ændre sig undervejs. Det betyder du er forberedt, hvis vejrforandringer kommer hurtigere end forventet. Så husk at tjekke vejrudsigten for før, under og efter turens tidsrum.
Tur i Lillebælt med et hold nye roere, der aldrig har været på en dagstur (udgangspunktet var at i Lillebælt vil man som regel kunne finde beskyttet vand). Det var vigtigt at roerne kun blev udfordret på længde og varighed, mens blæst og bølger helst skulle undgås. Ambitionsniveauet var et sted mellem 15 og 20 Km som heldagstur.
Vejrudsigten lovede 5-6 m/s fra sydvest om formiddagen stigende til 10-11 m/s fra vest om eftermiddagen. Der blevet lovet solskin med byger ind imellem, der var ingen fare for torden eller tåge. Dagen før havde det blæst ca. 10 m/s fra syd.
I forhold til ruten blev den på kortet optegnende rute valgt.
For at sikre en god tur blev det besluttet at starte i Fredericia og så bevæge sig nordpå mod Trelde næs. Begrundelsen for rute valget var at ruten ud fra et vindmæssigt perspektiv burde give en god tur. I princippet ville turen starte med medvind og i takt med at vinden gik mod vest ville gruppen ligge stadigt mere i læ.
Deltagerne blev bedt om at tage rotøj for årstiden på og huske deres vindtætte rojakke, + hovedbeklædning. Dette for at sikre at deltagerne kunne håndtere en byge uden at komme til at fryse lidt senere.
Sidst gav vejrudsigten anledening til at tage et par ekstra vindtætte jakker med, samt være opmærksom på at kunne korte turen af, hvis vinden ikke gik i vest. Hvis vinden ikke gik i vest som lovet ville tilbageturen være i stik modvind.
Som man vil kunne læse i afsnittet om land holdt dette fuldstændigt stik, er det også vigtigt at læse et landkort for havkajakroere, fordi kysten på dette stræk består af høje ler-skrænter der yder stor beskyttelse for vestenvind.