Det er vigtigt at have førstehjælpsudstyr til mindre skader med sig. Sammen med planlægning af udgange er man godt garderet mod situationer, hvor der er behov for skadeshælp.
Min førstehjælpspakke består af en standard førstehjælps pose. Ved siden af det har jeg lidt smertestillende piller med (husk at du kan tilbyde en pille - du må ikke give den). Jeg har Iprener og Panodiler med.
Jeg har altid Sprayplaster med. Det virker for vildt på vabler. Lad hænderne tørre så de ikke er runkne. Punkter vablen. spray med plaster 2 - 3 gange. Lad det tørre godt imellem hver påføring. Nu er huden under vablen og selv den løse hud beskyttet.
Et elastikbind gør underværker mod en forstuvet fod eller hånd.
"Hestetape" eller selvhæftende bind der kan bruges flere gange er godt til at fastholde en forbinding og duer også i våde omgivelser. En pincet til splinter kan være en "lifesaver" på en tur. En tur kan blive ødelagt af en splint der ikke kan komme ud.
Der er ikke nogen bestemt specifikation på et førstehjælpssæt, det vil være temperamentsafhængigt.
Det kan dog være rigtigt vigtigt at deltagerne for fortalt dig som turleder på forhånd hvis de har egen medicin med. Hvor de har deres Epi-pen, hvis de er allergikere.
Hvor deres hjertemedicin gemmer sig, hvis de har udfordringer med hjertet.
At de er diabetikere og hvordan du kan forholde dig til det.