Reflektion og læring

Når du gerne vil forbedre din roning, din teknik, dine evner som turleder, dine skills i forhold gruppe håndtering eller noget helt andet relateret til kajakroningen. Så er forudsætningen, at du er i stand til at formulere og erkende, hvad det er du gerne vil opnå.

Der findes adskillige gode værktøjer til at opnå den erkendelse. Et par af dem er adresseret her. Graham Gibbs beskrev i 1988 sin refleksionsmodel, som bruges til at opnå erkendelse af, hvad du med fordel kan arbejde med.

Modellen sikrer at du bliver bevidst om, hvad du kan lære af en given situation. Er du et struktureret menneske, er det oplagt at lægge denne model ind i din logbog. Så kan du hver gang du har været ude at ro, lære noget nyt og arbejde bevidst med den læring du kan uddrage af en konkret situation. Modellen sikrer at du derigennem kan forbedre din praksis fra gang til gang.

Det stærke ved Gibbs model, er at den kobler følelser og oplevelser sammen med konkrete og virkelige hændelser. Med det udgangspunkt tvinger modellen dig til at formulere forbedringstiltag.

I og med at det er din refleksion der er drivende, vil ændringerne også føles naturlige. Lidt kækt kan du sige, at modellen systematiserer en erfaringsbaseret tilgang til forandring og læring.

En anden refleksions eller analyse metode er at bruge "double loop learning" modellen. Modellen er beskrevet af Chris Argyris i Teaching Smart People How To Learn. Double loop learning fokuserer ikke kun på, hvordan man kan forbedre en situation. Double loop Learning er en metode til at sikre, at du også ved hvorfor du ønsker forbedringen. Når du ved hvorfor du vil lave en forandring, så har du lettere ved at forlade ét mentalt billede af hvordan du oplever verden til fordel for et andet og måske mere retvisende billede.

Omsat til vores kajakfaglighed kunne forskellen på single og double loop læring illustreres ved at adressere en oplevet udfordring med at holde en gruppe samlet på en fælles rotur.

SIngle loop læring vil adressere, hvordan du metodisk kan gøre det. Du kan bede folk om at være i taleafstand med hinanden hele tiden. Du kan bede gruppen om at være indenfor en afstand af 50 meter fra dig som turleder hele tiden. Du kan bede folk om at gå sammen i par og bede dem om hele tiden at være i nærheden af andre par. Mulighederne er mange.

Double loop learning adresser spørgsmålet om, hvorfor vil du have gruppen samlet. Hvad er formålet med at holde gruppen samlet og først når du kender det svar, adresserer modellen hvordan du sikrer at det sker.

Double loop learning stiller altså spørgsmål til din verdensopfattelse. Er det virkeligt nødvendigt at holde gruppen sammen? Er forholdene sådan at det er meget vigtigt at gruppen bliver holdt tæt sammen. Se også til dette spørgsmål yderligere om motivation under en rotur.

Reflektion i en double loop læring stiller altså hele tiden spørgsmål til, om din virkelighedsopfattelse nu også er hensigtsmæssig. Den tilgang kan du bruge hver gang du har været ude på tur og reflekterer over en oplevelse på din tur.

De to metoder beskrevet supplerer hinanden og der kan sagtens bringes andre modeller i spil. Refleksiv praksis er derfor også et spørgsmål om, hvilken metode du som individ foretrækker at bruge. Det vigtige er, at metodisk refleksion over egen praksis, giver et rigtigt godt ståsted for udvikling af dig som kajakroer, når du er forbi de basale praktiske færdigheder.