En udgang er et udtryk der dækker over at du som turleder har sat dig ind i hvilke steder du kan gå i land og få hjælp. En udgang er altså lidt mere end det at kunne komme i land. En udgang er også et sted hvor en bil kan komme tæt på landingsstedet.
På kortet nedenfor er det tydeliggjort hvor der er udgange. Der er ikke nogle faste anbefalinger for hvor tæt dine udgange skal ligge, men du skal være bevidst hvor de er. Er der behov for hjælp er det ligeledes godt at have kendetegn i forhold til udgangene, Det kan f.eks. være et strand nummer, et GPS koordinat eller lignende.
En udgang kan også være at du har sikret dig, hvordan din gruppe kan komme hjem hvis vejret er mod jer. Hvilke offentlig transport er der mulighed for at bruge fra en lejrplads. Kan der ringes til en backup der kan hjælpe jer hjem.